HISTORIE

Følgende er uddrag fra Børnenes Kontor's 25 års jubilæumsskrift (marts 1969):

Sådan startede det
Den 13. marts 1943 afholdtes på initiativ af udvalgsformand Christian Nielsen, civildommer Unmack Larsen og fru Erna Hedtoft Larsen et møde i Folkets Hus i Århus. Formålet var at samle interesserede personer om den forebyggende børneforsorg i Århus. Udvalgsformanden Christian Nielsen indledte mødet og udtalte, at meningen med mødet var at samle en kreds af medborgere, der var villige til dels at støtte allerede eksisterende institutioner og dels villige til at oprette vuggestuer, børnehaver og fritidshjem.
Christian Nielsen, der allerede på daværende tidspunkt havde stor indsigt i den forebyggende børneforsorg, gav derefter en kort oversigt over betingelserne for at opnå statstilskud til sådanne institutioner og fastslog, at private personer også med tilskud fra stat og kommune kan oprette sådanne.
Det kan ikke diskuteres, sagde Christian Nielsen, hvem der har pligter til at oprette disse institutioner til værn for børnene. Det har selvfølgelig samfundet, men det må på den anden side erkendes, at det private initiativ og medvirken på disse områder har den allerstørste betydning. Efter at have omtalt det store behov og de allerede eksisterende institutioner, vedtog man at danne et repræsentantskab af de fremmødte omkring 100 personer, hvoraf der skulle vælges udvalg. Udvalget fik til opgave at udarbejde vedtægter for de opgaver, man kunne tænke sig at tage fat på. Udvalget kom til at bestå af 11 medlemmer med direktør Lauritz Jensen som formand.

Ved den stiftende generalforsamling, der afholdtes 2. marts 1944, blev udvalgets vedtægter vedtaget og bestyrelsen kom til at bestå af:

Direktør Lauritz Jensen
Direktør Hjalmar Nielsen
Udvalgsformand Christian Nielsen
Lærer Thor Dahl
Frk. Villi Andersen
Bogtrykker Børge Busch
Stiftprovst Kai Jensen
Frk. Karen Kjærtinge
Revisor Peter Kaae
Fru Erna Hedtoft Larsen
Læge Margrethe Lomholt
Sygeplejerske frk. Lundby
Afdelingschef fru Jane Petersen
Læge Gudmund Ring
Sparekassedirektør Stenov

Det første forretningsudvalg
Der blev nedsat en del udvalg, udvalg for børneinstitutioner, for fremskaffelse af feriepladser til skolesøgende børn og for uddeling og omsyning af beklædning og andre. Det var en god start og der skete en rivende udvikling inden for Børnenes Kontor gennem de første 25 år, hvilket beviste berettigelsen af kontorets eksistens.

Feriebørnudsendelsen
Allerede fra starten lagde Børnenes Kontor vægt på feriebørnsudsendelsen, en naturlig følge af de forhold, som krigen og besættelsen skabte. Mange børn i Århus levede på daværende tidspunkt en kummerlig tilværelse både med hensyn til føde og klæder. Der måtte gøres noget, og Børnenes Kontor gik igang med at sende børn på ferie. Feriebørnsudsendelsen lededes i begyndelsen, indtil 1946, af fru Jane Petersen, hvorefter overlærer Riis Poulsen efter venskabelig aftale mellem Børnenes Kontor og Århus Lærerforening overtog ledelsen. Overlærer Riis Poulsen har gennem årene gjort et stort arbejde for feriebørnene. Efter de første 25 år blev der opgjort følgende: Ialt 20.086 børn på ferie fordelt således:

Til landbohjem 1.842
Til feriekolonier 17.936
Til forsvarets velfærdstjeneste 308

Hvilket med et rundt tal giver 400.000 kostdage. Selve feriebørnsudsendelsen krævede et ret stort kontormæssigt forarbejde, der på eksemplarisk måde blev udført af fru Helga Vestergaard, som fra 1951 og til sin død, har været ansat på kontoret. Ansøgningsskemaer blev sendt til skolerne, uddelt af klasselærerne, påtegnet af skolelægen og klasselæreren, returneret til kontoret, og først da kunne børnene fordeles til landbohjem eller feriekoloni. Derefter godkendte hjemmene feriepladserne, hvorefter der blev sendt takkekort til de landbohjem der i forevejen var godkendt som feriehjem af det stedelige børneværn. Der blev sendt brev til børnene og feriehjemmene om afrejse og ankomst, et arbejde, der krævede stor præcision således at alt kunne klappe. En meget stor hjælp til dette arbejde fik man af lærerne ved de århusianske skoler, ikke mindst af skolernes kontaktmænd, der viste stor velvilje og interesse i samarbejdet med Børnenes Kontor om udsendelsen af århusianske feriebørn.
Indtil det lykkedes at få forbindelse med radioen, måtte der på anden måde propaganderes kraftigt. Der udsendtes brochurer i tusindvis til landsbyskoler, plakater til brugsforeninger, til mejerier, til rutebiler og til henved 300 dag- og ugeblade. Pressen, især den århusianske, var også den gang meget positiv indstillet og hjælpsom. Endelig blev radioen også interesseret i de århusianske feriebørn, en stor hjælp, der betød meget i propagandaen. I slutningen af 60'erne viste der sig en stærkt nedadgående tendens for ferieophold i landbohjem og tilsidst ophørte de helt.
Børnenes Kontor har gennem årene op til 1971 haft mange forskellige ferielejre, de største og vigtigste er:
Ferielejren i Ajstrup
Ferielejren i Vester Vedsted
Ferielejren i Vingsted
Ferielejren i Skagen (Sct. Georgsgildet)
Ferielejren i Klitgården (Sct. Georgsgildet)
Ferielejren i Svampedam
Ferielejren i Skæring (Arbejder Samaritterne)
Ferielejren i Udbyhøj (Arbejder Samaritterne)

Mange har ydet en stor indsats
Ferielejren i Ajstrup fortjener en særlig omtale. Denne koloni ejes af Børnenes Kontor og er simpelthen kontorets hjertebarn. På grund af en betydelig pengegave fra direktør Hjalmar Nielsen og frue blev det muligt at købe en grund ved Ajstrup strand og her oprette en feriekoloni, der i ferien står til rådighed for skolebørnene - og uden for ferien for børnehavebørn og andre ikke skolesøgende børn. Kolonien er et mønster på en feriekoloni både mht. beliggenhed og indretning. Den er som regel også optaget på de tider af året, der er egnet til ferie. Den omfattes med den største interesse af Børnenes Kontors bestyrelse, og intet spares, for den kan holde sin standard.
Den 4. august 1955 afsløredes på kolonien en mindesten for Børnenes Kontors gode ven og tidligere formand, nu afdøde direktør Hjalmar Nielsen.
Der er mange der fortjener stor tak for deres interesse og hjælpsomhed for Børnenes Kontors feriebørnsudsendelser, herunder Sct. Georgsgilderne i Århus og Skagen samt Arbejder Samaritterne, fordi de har stillet deres feriekolonier til Børnenes Kontors rådighed i sommerferierne, samt Forsvarets velfærdstjeneste, der hvert år tager omkring 30 drenge på ferie uden afgift for Børnenes Kontor, og endelig journalist Kristian Nielsen, som fortjener megen ros og tak for de betydelige beløb, han har indsamlet gennem Demokraten, hovedsageligt til hjælp til lejren i Skagen. Sidst, men ikke mindst, takker Børnenes Kontor Århus Kommune, ikke alene fordi den hvert år betaler nogle af kolonierne fuldt ud, men også fordi den yder et dagligt tilskud på 2,- kr. pr. barn i de øvrige feriekolonier.

Følgende er uddrag fra Børnenes Kontor's 50 års jubilæumsskrift (marts 1994):

Nye opgaver - efter de første 25 år
- arbejdet hos Børnenes Kontor ændrer sig med samfundsudviklingen.
Opgaverne er blevet anderledes for Børnenes Kontor. Siden starten for 50 år siden er velfærdssamfundet udviklet. Men selvom samfundet tager sig af mange problemer, så er der også i dag huller. Der er stadig mennesker, som har brug for en hjælpende hånd. Der er en tendens til i takt med samfundets udvikling, at når et problem er løst, så opstår der et nyt. Derfor har Børnenes Kontor gennem årene taget nye opgaver op. Som det seneste har man givet en hjælpende hånd til børn fra Tjernobyl-området og børn fra Estland, som har haft behov for at komme væk hjemmefra. De har været på sommerferie i Danmark.
Problemerne efter ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl synes i dag at være endnu værre end først antaget. Derfor planlægger Børnenes Kontor påny at hente børn fra Tjernobyl på et ferieophold i Århus. På denne måde er man åbne for, med de muligheder man har, at hjælpe børn i udlandet. Men den primære indsats vil også i fremtiden være til gavn for børn i Århus.
Der er ikke, som i starten, brug for tøjindsamlinger. Tilgengæld er julepakker til enlige med børn med til at sikre julen i mange økonomisk trængte hjem. Fjernsyn og videomaskiner plus bånd er med til at gøre tilværelsen lidt gladere for børn på Århus Kommunehospitals leukæmiafdeling.

Ferieophold
I tiden lige efter 2. verdenskrig var der et stort behov for at sende århusianske børn på sommerferie. I Børnenes Kontors første 25 år formidlede man ferieophold i sommerferierne for gennemsnitligt ca. 800 børn om året. Behovet faldt og i begyndelsen af 1970'erne sendtes under 300 børn på ferieophold. Behovet er der stadig, om end det i antal er blevet mindre. I 1990'erne er omkring 150 børn hvert år på ferie i Børnenes Kontors feriekoloni. Feriecentret - der indtil 1978 hed Børnenes Kontors Ferielejr i Ajstrup - har gennem alle årene været en central hjørnesten for Børnenes Kontors arbejde. Men ferielejren fra 1948 var i midten af 1970'erne blevet total nedslidt og opfyldte på mange områder slet ikke tidens krav. Den 16. maj 1978 blev en mærkedag i Børnenes Kontors historie. Den dag kunne man tage den nye kursus- og ferieejendom Mariendal Strand i brug. Navnet var ændret, da ejendommen godt nok er nabo til Ajstrup Strand, men rent faktisk ligger ved Mariendal.

Også kursuscenter
Men navneændringen var det mindste. De store sovesale var væk og erstattet med hyggelige sove- og opholdsrum for 2-4 børn. Faciliteterne var i det hele taget blevet langt bedre, og huset var isoleret og blevet forsynet med el-varme, så det kunne bruges hele året. Det sidste var også nødvendigt for at få en rentabel drift, og netop derfor var der nu tale, ikke blot om en ferieejendom, men også en kursusejendom. Mariendal Strand blev i de følgende år besøgt af mange kursister, og mange er vendt tilbage flere gange. Udlejningen gik lidt trægt i begyndelsen, men blev dog hjulpet af, at Beder Gartnerskole lejede sig ind i vintermånederne de første par år.
Men børnene er fortsat i centrum, og primært danner Mariendal Strand en ideel ramme for Børnenes Kontors sommerferielejr. Desuden anvendes ejendommen til kortere lejrophold for børneinstitutioner i Århus Kommune. Børnene på ferielejrene er stadig børn, der har et specielt behov for at komme lidt væk hjemmefra i nogle dage i sommerferien. Indstillinger til sommerlejrene kommer fra kommunens skoler. Indtil 1972 havde drenge og piger været på lejr hver for sig, men dette år forsøgte man første gang med et kombineret hold. Det blev en succes, som derfor blev fortsat. Tilgengæld gik det ikke så godt da man i 1975 sendte danske og tyrkiske børn sammen på ferielejr. Børnene trak selv skellene mellem de to grupper hårdt op, istedet for det modsatte. Belært af erfaringerne sendte man året efter et rent tyrkisk hold af sted, og det blev en succes, som senere blev fulgt op.
Gennem de første mange år benyttede Børnenes Kontor sig af en række forskellige feriekolonier ud over Ajstrup/Mariendal. Men fra 1978 valgte man kun at sende børn på ferie i Mariendal.

Pølsekioskerne
- det økonomiske fundament.
Børnenes Kontor har været og er mest synlig i det århusianske gadebillede gennem driften af en række af byens pølsekiosker. Pølsekioskerne har også siden 1949 været det økonomiske fundament for driften af Børnenes Kontor. Der har været andre indtægtskilder, bl.a. har Århus Kommune i en årrække ydet et vist tilskud, og i en årrække foranstaltede journalist Kristian Nielsen, gennem dagbladet Demokraten, indsamlinger på århusianske arbejdspladser, men dette ophørte dog i 1972. En række private gaver har gennem årene også været med til at understøtte økonomien.
Ind imellem har der været lidt lavvande i kassen. F.eks. mærkede man i midten af 1970'erne en stadig stigende konkurrence fra det voksende antal grillbarer. Det førte til faldende pølsesalg, men man har dog sidenhen forstået at tilpasse sig konkurrencen, så kontorets idag 8 pølsekiosker giver et fornuftigt afkast.
Der er i de senere år også investeret mange penge i pølsekioskerne. I takt med ombygninger og udskiftninger har man også søgt at gardere sig så godt som muligt mod det konstante problem, der hedder hærværk. Kioskerne er sikret så godt som muligt, hvilket er med til at nedbringe skadernes omfang, men hærværk koster dog stadigt Børnenes Kontor 20.000 - 25.000 kr. årligt.
Indtil for et år siden drev Børnenes Kontor direkte pølsekioskerne, og personalet var ansat af kontoret. Men kravet til fleksible åbningstider og et ønske om at engagere personalet mere direkte i driften førte sidste år til, at man overgik til at forpagte kioskerne ud.

Sund økonomi
Omkring 1980 var økonomien i Børnenes Kontor alvorligt truet. Det nye byggeri i Mariendal havde kostet mange penge, og renteniveauet var højt, hvilket kostede på kassekreditten. Samtidig gav den hårde konkurrence på pølsemarkedet i Århus sig udslag i underskud på driften af pølsekioskerne. Økonomien fik tilskud ved, at man i 1980 udstykkede 5 sommerhusgrunde fra den store grund i Mariendal. De første 3 blev solgt året efter og de 2 resterende de følgende år. Fra 1981 lykkedes det igen at få overskud på salget af pølser. En forsigtig økonomisk linie var blevet lagt. Samlede underskud på omkring 600.000 kr. i årene 1978, 1979 og 1980 manede til forsigtighed. Siden er Børnenes Kontors økonomi stille og roligt blevet konsolideret, så man i jubilæumsåret kan glæde sig over en sund økonomi og en stabil positiv drift - til fortsat gavn for århusianske børn.



Ønsker du at støtte Børnenes Kontors arbejde, kan bidrag indbetales på bankkonto i Nordea,reg. nr. 2316 konto nr. 8129172682. Ønsker du skattefradrag for din donation, skal Børnenes Kontor Århus have oplyst dit personnummer.