top of page

Ledige jobs

Pølsevognen på Harald Jensens Plads kan nu forpagtes

Drømmer du om din egen pølsevogn, motiveres du af spændende udfordringer samt en hverdag og indtjening, som du i høj grad selv er med til at præge, så er det dig, vi leder efter!

Som forpagter bliver du en del af en spændende organisation med et stærkt brand. Børnenes Kontor forventer, at den nye forpagter er engageret og servicemindet.

Medsend gerne en kort beskrivelse af, hvordan du som forpagter vil drive vognen. 

Forpagtningsafgiften er kr. 8.000, - pr. måned excl. moms. Du betaler eget forbrug af el og vand. Derudover betales et depositum svarende til 3 måneders forpagtningsafgift.

Pølsevognen er driftsklar, og tiltrædelse kan ske straks. Det forudsættes, at Børnenes Kontors koncept med salg af kvalitetsprodukter fra Steff Houlberg videreføres, og der er fast indkøbsaftale med en leverandør, der leverer varer til stedet. Alle vores pølsevogne i Aarhus drives af selvstændige forpagtere.

 

Skriftlig ansøgning skal senest 30. januar 2024 sendes på mail til: aarhus@bornenes-kontor.dk

Ansøgere med kendskab til fødevarebranchen foretrækkes, og der er krav om hygiejnebevis. Åbningstiden er minimum 40 timer pr. uge. 

Du er meget velkommen til at kontakte Troels Vestergaard på 5129 6962, hvis du har spørgsmål til driften af vognen.

Børnenes Kontor i Aarhus er en velgørende organisation, der hjælper enlige forsørgere i Aarhus Kommune med julehjælp, sommerlejr for børn, økonomisk hjælp, hjælp til krisecenter og hjælp til langtidsindlagte. Hjælpen kommer fra donationer og gaver fra firmaer, fonde og private.

bottom of page